Under graviditet og fødsel udsættes kvindekroppen for store fysiske og hormonelle forandringer. Musklerne svækkes, holdningen ændres, konditionen forværres og for nogles vedkommende, sætter der sig ekstra kilo på kroppen, som kan være svære at komme af med igen. Kroppen har derfor brug for effektiv genoptræning.





Trin 1 - Gymnastik for gravide – Tirsdage kl. 13:00 -14:00
Fordelene ved at holde sig i god form, selv om maven vokser, er mange. Kvinder, der dyrker motion har nemmere graviditeter, mindre komplicerede fødsler, bedre selvværd og mindre risiko for depression. Er du vant til at dyrke motion, kan du roligt fortsætte selvom du bliver gravid. Selv hvis du ikke træner, er det godt at begynde nu. Så længe du tager nogle enkelte forholdsregler, er det kun godt for både dig og dit barn, at du holder dig i god fysisk form - såfremt din graviditet forløber helt normalt og du ikke lider af specielle sygdomme. Fysisk aktivitet under graviditeten kan reducere rygsmerter, forstoppelse, hævelse og oppustethed. Det forebygger forhøjet blodtryk, mindsker risikoen for at udvikle svangerskabsforgiftning med 40 procent, og giver 70 procent mindre risiko for at få graviditetssukkersyge.

Selvom pulsen skal op tager vi udgangspunkt i den fysiske tilstand du befinder dig i, under graviditet. Og du er i trygge hænder hos OmniCoaches, der har stor erfaring på området.

Trin 2 - Aktiv mødregruppe – Tirsdage kl. 11:00 – 13:00
Aktiv mødregruppe henvender sig til dig der lige har født. Træningen forgår uden løb og hop, så du kan komme lige så snart du føler dig parat. Vi træner hele kroppen med særlig fokus på træning af bækkenbunden og de svækkede mave og rygmuskler. Konditionen bliver langsomt oparbejdet, så der senere hen kan trænes med højere intensitet. Under hele forløbet vil du være i trygge hænder hos en uddannet Omnicoach, som har forståelse for, og tager udgangspunkt i den tilstand din krop befinder sig i. På dette hold medbringes din baby og instruktøren vil afrunde timen med ” Tumlastik” som er motorisk træning og leg med din baby. Vi benytter os af de fine faciliteter der findes i Fitnessworld .



Program indhold trin 1 & trin 2:

Styrke & Kondition,

Mental coaching,

Bækkenbundstræning,

Yoga & Åndedræt,

Grundgymnastik


TRIN 1 & 2 - HOLD START I SEPTEMBER- PRIS 350 KR. FOR 10 GANGE

TRÆNINGEN FINDER STED I FITNESSWORLD GILLELEJE

TILMELDING OG BETALING PÅ: WWW.SOEBORGSGI.DK UNDER ” GYMNASTIK”.

Der arbejdes på at tilbyde graviditet og efterfødselstræning i andre Nordsjællandske byer. Følg med her på siden.



Trin 3 – Individuelt træningsforløb, der får dig i form, strammer op og kickstarter dig til videre træning på egen hånd fremover.
”hvorfor ikke satse på at komme i endnu bedre form end du var, inden du blev gravid”? Når din bækkenbund er trænet op er du klar til et intensivt individuelt forløb, med en personlig træner som går ind og tilrettelægger den form for træning, der matcher dine behov og hjælper dig til at nå dine mål. Det er her du kommer af med de overflødige kilo og træner dig i god form samtidig med at du bliver guidet i retning mod en sundere livstil, øget velvære, mental og fysisk balance.Udover kondition og styrketræning med høj intensitet arbejdes der med åndedrættet, kostplanlægning og mental coaching.



Navn og efternavn*

E-mail*

Telefon/Mobil

Din alder

By / landsdel*

Dine ønsker & mål

Jeg kan bedst kontaktes i tidsrummet
 09-16 16-21





Fysiologiske forandringer under graviditet og fødsel:
Graviditeten og specielt selve fødslen medfører altid en svækkelse af bækkenbundens muskler.

En svækkelse af disse muskler kan give gener i form af ufrivillig vandladning både ved anstrengelse men også i hvile. Dette kaldes også urininkontinens.

• En svag bækkenbundsmuskulatur nedsætter også knibeevnen under samleje og kvinden kan ikke mærke så meget.

• Venepumpesystemet eller tilbageførelsen af blod til hjertet forringes under graviditeten, som følge af den store udspilning af maven og deraf følgende svækkelse af mavemusklerne. Efter fødslen vil de svækkede mavemuskler og den store bughule fortsat begrænse venepumpesystemet. Dette kan give hævede ben og giver en dårlig blodcirkulation i benene.

• De svækkede mavemuskler giver dårlig støtte til rygsøjlen og kan være med til at give rygproblemer.

• Den gravides holdning specielt i den sidste tredjedel af graviditeten er præget af ét øget svaj i lænden for at kompensere/modvirke den større vægt på forsiden. Lændens muskler vil efter fødslen ofte være forkortede, opspændte og svækkede.

• Samme “gravide-holdning” forkorter også musklerne på forsiden af hofteleddet, hvilket forhindrer baldemusklerne i at arbejde optimalt. Disse muskler er ofte slappe efter graviditeten.

• Forskellige hormoner fører til en afslapning af kroppens og specielt bækkenets led under graviditeten og muliggør selve fødslen. Det vil sige at en del af kroppens stabilitet er svækket umiddelbart efter fødslen.

• Den relativt lave aktivitet i slutningen af graviditeten og den begrænsede fysiske udfoldelse lige efter fødslen giver samlet en dårlig kondition. 
Den første fase 
Genoptræningen kan overordnet deles op i én tidlig og én sen fase, der adskiller sig fra hinanden form af øvelsesvalg, formål og intensitet. Den tidlige fase strækker sig fra selve fødslen og cirka seks til otte uger frem.
I første del af den tidlige fase bør intensiteten være meget moderat. Kroppen skal langsomt i gang igen og må endelig ikke udtrættes af øvelserne. Energien bør fortsat primært bruges på barnet, mælkeproduktion og amning.
De vigtige øvelser her kan kaldes basis øvelser eller øvelser, der skal danne grundlag for mere regelret konditionstræning.

Luk