Din Kondition & Puls

For at få fuldt udbytte af din træning, er du nødt til at arbejde med din kondition og pulstræning.

Din kondition er et vigtigt redskab til at gøre dig mere udholdende, og hjælper dig med at forbedre din styrke og balance. Dit hjertes ydeevne til at optage ilt, fortæller dig, hvor god kondition du har.

Hvilepuls – Maksimalpuls

Hvilepuls er antallet af hjerteslag pr. minut i hvile tilstand. Din hvilepuls måles bedst om morgenen, lige efter du er stået op. Jo lavere din hvilepuls er, jo bedre er din kondition.

Maksimalpulsen opnår du ved at presse din fysik ved høj intensitet, hvor du f.eks. igennem en 10 minutters løbetræning, forøger din hastighed for hvert minut. Denne form for test er meget hård og krævende, både mentalt og fysisk.

Træningszone og puls

Din trænings zone, altså den zone, hvor du mærker din puls betydeligt mere intenst, ligger et godt stykke over, hvad du er vant til i afslappet tilstand. Det er derfor vigtigt, at du presser dig selv mentalt til hver træningssession, og udfordrer din fysik. Du vil opnå effektive og hurtige resultater ved at skubbe dine grænser og intensivere din træning. Aktiviteten på din puls er en rigtig god måde at blive guidet på og skabe en fysisk udvikling.

Jo hårdere du træner, desto mere vil din puls arbejde, og antallet af hjerte slag vil forøges pr. minut, for at tilføre ekstra ilt til dine muskler og producere mere energi i kroppen. I takt med at du forbedrer din fysiske form og kondition, vil dit hjerte blive bedre til at transportere blod til dine muskler og din krop vil blive bedre til at optage ilt.

Afhængig af din bygning og din form vil der være forskellige metoder af træning og intensitet til at arbejde med din krop og optimere din kondition. Et optimalt træningsprogram skal være skræddersyet specialt til dig, da du har din helt egen unikke fysiologi.

Pulsur

Ved brug af et pulsur sammen med et fastlagt træningsskema og hårdt arbejde, vil du indenfor 1 måned nærme dig din træningszone. Du vil mærke betydelig mere overskudsenergi og kan kontrollere din vejrtrækning nemmere under din træning.

Langsomt men sikkert

Du kan betragte din krop som en dieselmotor, der først skal varmes op til at begynde med, og den vil være langsom i optrækket. Men efter lidt tid, vil du kunne høre motoren er varmet op og gerne skal op i gear. Efter en opvarmning vil en dieselmotor køre længere end alle andre motorer.